Søg efter produkter...
 
info@credosport.dkSKRIV TIL OS / VI SVARER STRAKS
0
Kurv0,00 DKK
0

Cykeltøj Dame

Cykeltøj til damer hos CredoSport

Er du først blevet bidt af cykling, så er der ingen vej uden om det: Du bliver nødt til at få noget lækkert cykeltøj. Lækkert cykeltøj af god kvalitet gør ganske enkelt en kæmpe forskel, når du cykler. Med kvalitetscykeltøj er du bland andet sikret en højere komfort gennem en bedre pude, der gør, at du kan sidde længere i sadlen uden at blive øm bagi. Samtidig vil du ofte opleve, at du med kvalitetscykeltøj kan få glæde af dit cykeltøj over længere tid, fordi det holder sig pænt længere, beholder sine tætsiddende egenskaber længere og generelt vil de enkelte delelementer på tøjet holde længere.
 

Cykeltøj til alle niveauer

Uanset om du er begynder eller rutineret, så er det væsentligt at have det rigtige cykeltøj. Hvis du er ny inden for sporten, kan du ofte begynde med at købe et par gode cykelbukser med seler og en lækker jersey, så du kan komme afsted i sommermånederne. Dog vil du hurtigt erfare, at en god jakke også er en god idé på de dage, hvor der ikke er 25 grader og solskin. Men med disse tre elementer er du i store træk godt klædt på til at komme i gang med cykling.

Er du mere rutineret vil du ofte have fundet ud af, at en vest kan gøre det ud for dig og sammen med en langærmet jersey vil du kunne strække sæsonnen længere og få endnu mere glæde af sporten. Samtidig vil du også hurtigt erfare, at det rigtige underlag under cykeljakken, kan medvirke til, at du kan holde varmen på køligere dage.

Damecykeltøj til hele året

Er du blevet så bidt af cykling, at du vil cykle hele året, vil du få behov for at udvide garderoben med varme overtræksbukser. Du kan måske nøjes med løse ærmer og løse ben til efteråret og foråret, men når vi nærmer os vinteren er et par overtræksbukser et must. Det heldige er, at overtræksbukser ikke behøver at være med pude, fordi du ofte vil kunne bruge dine cykelshorts indenunder, hvorved du også er sikret den gode pude, som du bruger om sommeren. Samtidig vil du få behov for varmere jerseys og jakker til vinterperioden, når temperaturen nærmer sig 0 grader. 

Overordnet gælder der to regler, når du skal købe cykeltøj til vinterbrug. Du skal have noget, der er vand- og vindtæt til yderlag, så du er sikker på, at der ikke kommer fugt ind udefra, da fugt gør, at du fryser. Samtidig skal du have noget på indenunder, der transporterer sveden væk fra din hud og ud på ydersiden af dit tøj så det kan fordampe. Godt cykeltøj er ganske enkelt designet til at holde dig tør, og derved varm, ved både at holde vand ude, når det regner eller sner, men også transporterer vand væk fra din krop.

  • Galleri
  • Liste
25 produkter